Entrepriseleder / Projektleder / Byggeleder søges til Pælesektionen hos Dansk Fundering
Har du erfaring med projektledelse / byggeledelse / entrepriseledelse, og har du lyst til at arbejde med specialiserede opgaver inden for fundering? Vil du være med til at bygge videre på noget solidt sammen med dygtige kolleger i en velrenommeret entreprenørvirksomhed?
Så er du måske den nye medarbejder, som vi leder efter til Pælesektionen hos Dansk Fundering!
Du bliver en del af noget større
Dansk Fundering er en specialiseret entreprenørvirksomhed med fokus på fundering og geotekniske løsninger til bygge- og anlægsprojekter i hele Danmark. Virksomheden er kendt for høj faglighed, moderne udstyr og en løsningsorienteret tilgang, hvor kvalitet, sikkerhed og samarbejde er i centrum. Dansk Fundering arbejder tæt sammen med både offentlige og private bygherrer og leverer solide løsninger til komplekse projekter inden for byggeri og infrastruktur.
For at styrke sin position og ydeevne blev Dansk Fundering A/S pr. 1. marts 2025 en del af den fondsejede entreprenørvirksomhed Christiansen & Essenbæk A/S. Denne overtagelse er et naturligt skridt, der giver Dansk Fundering mulighed for at tilbyde en endnu bredere palette af services. Ved at kombinere en mangeårig ekspertise inden for fundering med Christiansen & Essenbæks stærke kompetencer inden for betonrenovering, vandtætning og murerarbejde, kan der i dag leveres endnu mere omfattende og komplette løsninger til kunderne.
Dansk Fundering har sammen med Christiansen & Essenbæk A/S base i Glostrup. Du bliver en del af en organisation med flad struktur, korte beslutningsveje og en stærk, udviklingsorienteret faglighed.
Tag det tekniske ansvar for pæleentrepriser – fra tilbud og planlægning til afleveret projekt
For Dansk Fundering søger vi en stærk entrepriseleder, der vil spille en central rolle i virksomhedens pælesektion. Du får ansvar for både den tekniske og økonomiske styring af pæleentrepriser, fra tilbuds- og kalkulationsfase til udførelse, kvalitetssikring (KS) og aflevering.
Stillingen henvender sig til dig, der kombinerer teknisk forståelse med praktisk projektledelse, og som motiveres af at omsætte planer, beregninger og faglige vurderinger til veldrevne entrepriser på byggepladsen.
En teknisk nøglefunktion i en afdeling i udvikling
Pælesektionen hos Dansk Fundering er i vækst, og du bliver en central aktør i både planlægning og gennemførelse af entrepriser. Du får en bred teknisk rolle med ansvar for hele processen og fungerer som bindeled mellem kunde, interne ressourcer og udførelsen på pladsen.
Du arbejder tæt sammen med kunder, kollegaer, formænd og timelønnede medarbejdere og har fokus på at sikre effektive og kvalitetssikrede løsninger.
Dine primære ansvarsområder:
Teknisk gennemgang af projektmateriale og forudsætninger
Udarbejdelse af kalkulationer og tilbud på pæleentrepriser
Planlægning af metoder, ressourcer og fremdrift
Styring og opfølgning på tid, økonomi og kvalitet
Kvalitetssikring, dokumentation og opfølgning under udførelsen
Tilsyn med udførelse i samarbejde med formænd og medarbejdere
Aflevering, økonomisk afslutning og fakturering
Ledelse og koordinering af timelønnede medarbejdere
Din faglige baggrund
Du har en håndværksmæssig baggrund eller er uddannet bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende – og har erfaring med entrepriser, gerne fra anlægs- eller funderingsarbejde.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
Arbejder struktureret og analytisk – også når projekterne er komplekse
Har forståelse for udførelsesprocesser og byggepladsdrift
Trives med ansvar og kan prioritere på tværs af flere opgaver
Kommunikerer klart og professionelt med både kunder og kollegaer
Tager ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs
Har gode IT-kundskaber og gyldigt kørekort
Du tilbydes
En arbejdsuge på 37 timer
En nøglerolle i en økonomisk solid og velrenommeret virksomhed
Et uformelt og positivt arbejdsmiljø med frihed under ansvar
En virksomhed med faglighed, bæredygtighed og ordentlighed i centrum
Mulighed for faglig udvikling og sparring med erfarne kollegaer
Medarbejderklub, masser af sociale arrangementer, sponsorater i Parken, en god frokostordning, massageordning og meget mere
Konkurrencedygtig lønpakke, pensionsordning og fleksible rammer
Stillingen er en fuldtidsstilling med base i Glostrup og med arbejde på byggepladser rundt i Danmark. Opstart er hurtigst muligt.
Interesseret?
Søg stillingen snarest muligt ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV og evt. en kortfattet ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Dansk Fundering påhttps://danskfundering.dk/
- Lokationer
- Ejby Industrivej 80, 2600 Glostrup, Denmark
- Logo-url
- https://landauheadhunting.auxodev2.dk/wp-content/uploads/Dansk-Fundering-logo.heic
Ejby Industrivej 80, 2600 Glostrup, Denmark
Om Landau Headhunting
Landau Headhunting er grundlagt af Mette Landau, én af branchens mest erfarne headhuntere med snart 30 år bag sig indenfor HR og rekruttering og en solid international baggrund.
Landau Headhunting består i dag af et core team bestående af Mette Landau, Martin Ørbæk Nielsen, Cecilie Langberg Lyngsøe, Kim Kristoffersen og et stærkt partner-netværk af dygtige kolleger fra branchen, der tilsammen byder ind med en bred og meget stærk palette af kompetencer, der relaterer sig til HR og rekruttering.